Blommetræer

Blommetræets oprindelse

Blommetræet hedder Prunus domestica og hører til rosenfamilien sammen med kirsebær, ferskner og abrikoser. Frugten er en stenfrugt. På verdensplan findes der over 6.000 blommesorter fordelt på mellem 19 og 40 arter, alt efter hvordan botanikerne tæller (Butac, Plum Breeding, 2020).

Træet vokser ikke vildt i den danske natur. Det stammer fra Vestasien og er formentlig opstået omkring Kaukasus ved en krydsning mellem slåen og myrobalan. Herfra er det fulgt med mennesker nordpå.

Det danske klima passer blommetræet godt. Det tåler vinterens frost, og det behøver ikke den lange varme sommer, som fersken og abrikos skal have for at modne ordentligt. Til gengæld ligger blomstringen i maj. Står den måned koldt og vådt, bliver der fløjet mindre mellem blomsterne, og en nattefrost oven i kan tage knopperne. Det sker ikke hvert år, men det sker.

Vil du have Prunus-slægtens blomstring uden at skulle høste frugt, er blodblomme et prydtræ med kraftig blomstring og mørkt løv.

Sådan ser et blommetræ ud

Blommetræet er løvfældende. Bladene er stilkede, elliptiske og savtakkede i kanten.

Kronens form følger sorten. Nogle bliver lave og brede, andre smallere og mere oprette. Vores blommetræer står på grundstammen St. Julien, og der ender træet typisk på 5 til 7 meter. På en kraftig grundstamme, altså vildstamme, bliver det samme træ 6 til 9 meter, og sorten er den samme uanset hvad den står på. Vil du se de øvrige former og størrelser, har vi en oversigt over frugttræets typer.

Veddet i et blommetræ er blødt, og grenene sidder ofte i en spids vinkel ud fra stammen. Det er kombinationen der gør skaden. En frugttung gren knækker ikke bare af, den flækker ned i stammen og efterlader et sår der aldrig heler ordentligt. Tynd ud i juni, når frugterne har størrelse som en hasselnød, og læg en støtte under de grene der hænger mest.

De fire grupper af blommer

Prunus domestica deles botanisk i fire underarter, og de forklarer en del af forskellen på form, smag og hvor let stenen slipper.

• Subsp. domestica er sveskerne og de aflange spiseblommer. Høje træer uden torne, og stenen slipper let
• Subsp. italica er Reine Claude, de runde grønne og gule. Lavere træer uden torne, og stenen sidder fastere
• Subsp. syriaca er mirabellerne, de små runde gule
• Subsp. insititia er kræger og havreblommer. Lave træer, ofte med torne, og små frugter med kraftig smag

Hvilken farve får blommerne

Farven er tit det første man går efter, og den siger samtidig noget om hvad blommen egner sig til.

Blå og lilla blommer

De mørke blommer er sveskerne og de svesketypede sorter. Italiensk Sveske er blåsort med et lyst lag dug udenpå, Hanita er mørkeblå, og Ive er blåviolet med et tyndt lag lysere dug. De holder formen når de bliver syltet, tørret eller bagt, og frugtkødet er fast nok til at de kan halveres uden at falde fra hinanden.

Røde blommer

Victoria er orangerød med et svagt violet skær og gult frugtkød indeni. Jubileum er rødviolet, og Opal er blå- og rødbroget med en let lyseblå dug. Reine Claude Althans falder også i den røde ende, selv om den hører til Reine Claude-gruppen. Alle fire er gode at spise direkte fra træet.

Grønne og gule blommer

Reine Claude grøn er grøngul med røde prikker, og Reine Claude d'Oullins er stor og gulgrøn. Begge har sødt, saftigt frugtkød og en fasthed der gør dem lige så gode i en tærte som i hånden. Mirabeller som Nancy er små, runde og gyldne med rødplettet solside. Reine Claude-sorterne har deres eget afsnit længere nede på siden.

Hvad er det lyse lag udenpå

Det grålige slør på en mørk blomme hedder dug. Det er plantens eget voksagtige lag, og det holder på fugten i frugten. Det er ikke skimmel. Lad det sidde indtil blommerne skal spises, så holder de længere.

Blommesorterne, én for én

Herunder står de sorter, der klarer sig godt i danske haver, med det vi selv ved om dem fra planteskolen.

Victoria blommetræ

Victoria giver store, orangerøde blommer med et svagt violet skær. Frugtkødet er gult og saftigt, og den er god direkte fra træet og lige så god i gryden.

I Danmark modner Victoria i september. Sorten er selvbestøvende, så ét træ er nok, men høsten bliver større med en anden blommesort i nærheden.

Træet vokser moderat og får hængende grene. Højden afhænger mest af grundstammen. På St. Julien, som vores træer står på, ligger Victoria i den lave ende af 5 til 7 meter, og beskæres den ikke, bliver den højere.

Det du skal vide på forhånd er, at Victoria sætter for meget frugt. Det giver to problemer. Mange af blommerne når ikke at modne ordentligt, og vægten kan knække grene. Tynd ud i juni, så bliver resten bedre, og træet holder (Garden Focused).

Sorten kommer fra England og blev solgt som Denyer's Victoria fra slutningen af 1830'erne.

Opal blommetræ

Opal er sorten til den tidlige høst. Blommerne er middelstore og blå- og rødbrogede med en let lyseblå dug, og frugtkødet slipper stenen let.

Modningen ligger i august. Opal er selvbestøvende, og den tåler sen nattefrost under blomstringen uden at høsten tager skade. Det er værd at have med i en dansk have.

Opal er svagtvoksende og bliver et mindre træ. Det gør den brugbar, hvor pladsen er knap. Til gengæld sætter den rigeligt med frugt, så tynd ud i juni her også.

Sorten er svensk og kom frem i 1925 som en krydsning mellem Reine Claude d'Oullins og Early Favourite (Garden Focused). Blommerne er gode friske og lige så gode i bagværk, frugtgrød og marmelade.

Italiensk Sveske blommetræ

Italiensk Sveske er den ægte sveskeblomme. Frugten er blåsort med et lyst lag dug, oval og omkring 45 mm lang og 35 mm bred. Frugtkødet er fast og gult med et grønligt skær, og stenen slipper let.

Smagen er sød og krydret. Det er sorten til syltning, tørring, kompot og marmelade, og efter en varm sommer kan den også spises frisk fra træet.

Den modner sidst på sæsonen, i september. Italiensk Sveske er ikke selvbestøvende, så der skal stå en anden blommesort i nærheden. Opal og Victoria fungerer begge som bestøvere.

Træet vokser middelkraftigt og får en bred krone med overhængende grene. Sorten kommer fra Italien og har været solgt i Danmark siden 1855.

Hanita blommetræ

Hanita er en sveskeblomme. Frugten er mørkeblå, oval og omkring 3,5 cm lang. Den er god både frisk fra træet og tilberedt, og den egner sig til syltning og marmelade.

Hanita plukkes i overgangen mellem august og september. Sorten klarer sig selv, men udbyttet stiger, hvis der står en anden blommesort i nærheden.

Sorten er en nyere krydsning mellem Auerbacher og President.

Jubileum blommetræ

Jubileum giver store, ovale og rødviolette blommer. Smagen er syrligt sød, og frugten er saftig nok til at blive spist med det samme og fast nok til at kunne tåle en gryde.

Høsten begynder i den sidste uge af august og fortsætter et stykke ind i september. Jubileum er selvbestøvende, så ét træ er nok.

Træet er kraftigt af vækst og danner en tæt krone. Når det først bærer, breder grenene sig mere ud og hænger let. Sorten er svensk.

Ive blommetræ

Ive giver middelstore, ovale blommer i blåviolet med et tyndt lag lysere dug. De er søde og saftige, og de fungerer lige så godt råmarinerede som i en crumble.

Modningen ligger fra slutningen af august til begyndelsen af september. Ive er ikke selvbestøvende, så der skal stå en anden blommesort i nærheden.

De første år vokser træet kraftigt. Når det begynder at bære, falder væksten til, kronen breder sig og grenene hænger mere. Udbyttet bliver større med årene. Sorten er svensk og har været på det danske marked siden midt i 1980'erne.

Reine Claude blommetræ

Reine Claude er en gruppe for sig, de runde blommer med sødt og saftigt frugtkød. Historien, sorterne, plantningen og beskæringen står samlet i vores artikel om Reine Claude blommer.

Nancy mirabelletræ

Mirabeller er de små, runde og gyldne blommer. Nancy har en rødplettet solside og en sød, mildt krydret smag, og stenen løsner let.

Frugten er klar sidst i august, og Nancy er selvbestøvende.

Det er et lille løvfældende træ med opret vækst og grene der hælder let udad. Det begynder at bære tidligt og giver rigeligt.

Hvornår blomstrer et blommetræ

Blomstringen falder i maj. Hver blomst er hvid og måler 2 til 3 cm på tværs. De bryder ud før eller samtidig med bladene og dufter kun svagt.

Selve blomstringen varer fra en uges tid til et par uger. Varme dage forkorter den, og køligt vejr trækker den ud.

Hvorfor blomstrer mit blommetræ ikke

Der er fem almindelige forklaringer.

Træet er for ungt. De første år efter plantning bruger et blommetræ kræfterne på rødder og grene, ikke på blomsterknopper.

Der er beskåret for hårdt. Kraftig beskæring sætter gang i ny vækst frem for i blomstring, og træet bruger et par sæsoner på at finde balancen igen.

Træet står for mørkt. Blommetræer skal have sol for at danne blomsterknopper, og et træ i skygge fra en bygning eller et større træ blomstrer sparsomt.

Der er for meget kvælstof. Står træet midt i en græsplæne der bliver gødet, går næringen til blade i stedet for til blomster.

Frosten tog knopperne. Nattefrost i det tidlige forår kan ødelægge knopperne, før de når at åbne. Året efter er træet som regel tilbage igen.

Hvornår kan du plante et blommetræ

Et træ i potte kan komme i jorden stort set året rundt. Det er kun frosten nede i jorden der stopper dig, ikke kulden i luften.

Skal det være et stort træ med klump, er der kun ét vindue om året. Hvorfor, og hvordan leveringen foregår, står på siden med blommetræer.

Når træet er sat, er der én ting der betyder mere end resten. Et ungt frugttræ taber kampen mod græsset. Græsrødderne ligger præcis i det lag hvor træets nye rødder skal have fat, og de tager vandet først. Hold en cirkel på en meter ryddet omkring stammen, indtil træet har fået fat.

Jord, vand og gødning

Blommetræer er ikke kræsne. De tåler de fleste jordtyper, men ikke en lavning hvor vandet står vinteren igennem, for så går det ud over rødderne.

De to første somre afgør, hvor godt træet kommer i gang. Giv en ordentlig omgang vand ad gangen og med flere dage imellem. Små portioner hver dag holder rødderne oppe i overfladen, og så står træet svagt næste gang det bliver tørt.

Gødning behøver et blommetræ sjældent, hvis jorden er i rimelig stand. Er den mager, så giv kompost i det tidlige forår. Gød ikke i sensommeren. Så sætter træet ny vækst, der ikke når at afmodne inden frosten, og de skud fryser tilbage.

Forskellen på de to gødningstyper har vi skrevet om for sig i organisk eller kunstgødning.

Bestøvning af blommetræer

En blomst bliver kun til en blomme, hvis pollen flyttes fra en blomst til en anden. Det arbejde klares af bier og andre insekter, og til dels af vinden. Derfor afgøres en stor del af høsten i løbet af to uger i maj.

Om en sort kan klare sig selv, står i sortsafsnittene ovenfor.

Vælger du to træer, skal to ting passe sammen. De skal blomstre samtidig, og de skal stå inden for insekternes rækkevidde. Naboens blommetræ tæller med.

Også et træ der klarer sig selv, bærer bedre med selskab. Det er derfor to træer sjældent er spild af plads.

Hvilke sorter der bestøver hinanden, kan du slå op i bestøvningsoversigten. Overvejer du et pæretræ ved siden af, finder du sorter og bestøvning i vores artikel om pæretræer.

Beskæring af blommetræet

Et blommetræ lukker sine sår dårligt. Derfor er det vigtigere hvornår du skærer end hvordan. Juli, august og september er de rigtige måneder. Skærer du om vinteren, står snittene åbne gennem hele den fugtige tid.

Hvor meget der må tages ad gangen, hvordan snittet lægges, og hvad du stiller op med et træ der er vokset fra dig, står i vores guide til beskæring af frugttræer.

Ofte stillede spørgsmål om blommetræer

Hvilket blommetræ skal jeg vælge?

Start med pladsen. Er der kun plads til ét træ, skal det være en selvbestøvende sort, ellers bliver der ingen frugt. Er der plads til to, så tag en tidlig og en sen, for så strækker høsten sig over uger i stedet for dage. Er haven lille, så se på Opal. Skal blommerne mest i gryden, skal du have en sveskeblomme.

Hvad er forskellen på Opal og Victoria?

Opal modner i august, Victoria i september. Opal er svagtvoksende og bliver et mindre træ, mens Victoria får hængende grene og fylder mere. Begge er selvbestøvende, begge er gode spiseblommer direkte fra træet, og begge sætter så meget frugt at de har godt af at blive tyndet ud i juni.

Hvornår er Victoria-blommer modne?

I september. Tidspunktet flytter sig et par uger fra år til år, og en varm sommer rykker høsten frem.

Hvornår er Opal-blommer modne?

I august, tidligt på sæsonen. Blommerne modner ikke alle på samme dag, så du kan plukke over et par uger.

Hvor højt bliver et Victoria eller Opal blommetræ?

Højden afhænger mest af grundstammen. Vores blommetræer står på St. Julien, og der ender træet typisk 5 til 7 meter. Opal er svagtvoksende og holder sig i den lave ende. På en kraftig grundstamme, altså vildstamme, kan et blommetræ nå 6 til 9 meter.

Hvorfor blomstrer mit blommetræ ikke?

De almindelige årsager er at træet er for ungt, at der er beskåret for hårdt, at træet står for mørkt, at der er for meget kvælstof i jorden, eller at nattefrost tog knopperne i det tidlige forår.

Hvad er en sveskeblomme?

En sveskeblomme er en aflang, mørk blomme med fast frugtkød, hvor stenen slipper let. Formen og det faste kød gør at den holder sig hel, når den syltes, tørres eller bages. Italiensk Sveske og Hanita er sveskeblommer.

Har du spørgsmål til dit blommetræ?

Er du i tvivl om valg af sort, bestøvning eller hvornår du skal beskære, er du altid velkommen til at ringe til os. Hos PlanteCenter Fyn har vi over 25 års erfaring med frugttræer og rådgiver gerne ud fra forholdene i netop din have.

Telefon 24 27 00 07
E-mail info@plantecenterfyn.live
Webshop www.plantecenterfyn.live